Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Personalemappe - Medicinhåndtering

Vi giver som udgangspunkt ikke børnene medicin i dagtilbud.

Der er enkelte undtagelser fra dette, som gælder når børnenes har kroniske eller varige lidelser og det ikke ville være muligt for dem at have et normalt liv i dagtilbud, uden at vi giver medicinen. Eksempler på dette kan f.eks. være astmamedicin og adhd-medicin.

Når vi skal give medicin er det et krav at:

  • Ledelsen altid er involveret i aftaler vedr. medicin
  • Medicinen opbevares utilgængeligt for børnene
  • De medarbejdere, der giver medicinen, har fået tilstrækkelig instruktion. Det afhænger af typen af medicin, hvad der er tilstrækkeligt – at en kollega demonstrerer det, kan være nok i mange tilfælde.
  • At der nedskrives i et registreringsskema, hver gang der gives medicin. Dette skal både sikre imod overmedicinering og skal hjælpe til at give forældrene et overblik over forbruget.
  • At det hver eneste gang tjekkes på medicinen via apotekets påklisterede label, at medicinen er udskrevet til det pågældende barn og at dosis er korrekt.