Firkløveret er et børnehus, som består af 4 huse. De 3 huse ligger på samme matrikel omkring et fælles gårdmiljø på Violvej og det sidste hus er en skovbørnehave - Skovkløveret - beliggende ved Ravnsholtskoven. Hele vejen rundt om bygningerne på Violvej er der en stor legeplads, som er opdelt i flere små og store enheder. Således har hvert hus sin egen legeplads og udeareal. Firkløverets varemærke er: ”Det nære i det store”. På trods af, at vi er en stor institution, har vi bevidst gjort en dyd ud af, at de enkelte huse opleves nære og som en tryg base med tætte relationer imellem børn og til de voksne.
Vi arbejder fælles ud fra det pædagogiske grundlag og den styrkede læreplan og med afsæt i Tea Thyrre Sørensens tilknytningsbaserede, relationelle pædagogik. Det er fundamentet for vores kerneydelse.
Husene
Husene hver for sig:
Rødt hus:
Består af to vuggestuegrupper med ca. 11 børn hver og en mellemgruppe for de 2½-4 årige børn, som over året svinger fra ca. 6-7 børn i maj og til ca. 16-18 børn i april. Der er tre faste medarbejdere på hver stue og en ekstra flyver-medarbejder i huset, der er tilknyttet alle stuerne.
Gult hus:
Består af to vuggestuegrupper med ca. 12 børn hver. Der skal på sigt også etableres en mellemgruppe i gult hus, men vi ved ikke hvornår. Der er fire faste medarbejdere på hver gruppe.
Blåt hus:
Består af tre børnehavegrupper med godt 20 børn hver. Her går man fra to år før man skal starte i skole - dvs. at man rykker op fra mellemgruppen samtidig med vennerne i maj måned når man er ca. 4 år. Der er tre faste medarbejdere på hver stue og en ekstra flyver-medarbejder i huset, der er tilknyttet alle stuerne.
Skovkløveret:
Er vores skovbørnehave med ca. 30 børn, som er fordelt på to skovgrupper. Vi er i skoven fast tre dage om ugen, og er hjemme på legepladsen mandag og fredag. Vi er ude hver dag i al slags vejr året rundt. Der er fem faste medarbejdere i Skovkløveret.