Alle medarbejdere er omfattet af tavshedspligt, hvilket også fremgår af deres ansættelsesbrev.
Tavshedspligten betyder, at der ikke må deles personoplysninger om børn, forældre og kolleger med personer udenfor arbejdet - f.eks. venner og familie.
Tavshedspligten sætter også grænser for hvad og hvor meget, der må deles med kolleger på tværs af teams og afdelinger. Kun oplysninger, der er relevant for den anden kollegas opgaver, må deles. En tommelfingerregel er, at jo mere følsom en viden eller oplysning er, jo færre bør kende til dem. Viden om underretninger kan f.eks. sjældent deles med alle i afdelingen, da det ofte blot vil være relevant for de allernærmeste medarbejdere omkring barnet.
Tal med din leder, hvis du får en væsentlig men følsom viden om et barn, og er i tvivl om, hvem du må dele den med.
Brud på tavshedspligten kan have konsekvenser for ansættelse, og i grove tilfælde føre til afskedigelse og måske endda politianmeldelse.
Tavshedspligten gælder efterfølgende, hvis man stopper i Allerød Kommune.